Jeg hedder Mette Hatt, og har arbejdet med børn i Trehøje Børnehave og Hestkær Friskole og børnehave, som pædagogmedhjælper. Jeg elsker at arbejde med de mindste børn.
Jeg ønsker mig et tæt forældre-samarbejde og vil altid være åben for en ærlig dialog.'
Min pasningsordning ligger i Grindsted Ø, i nærheden af naturen med både skov og legeplads.
I min pasningsordning ligger jeg vægt på :
- - Nærvær med masser af kram
- - Ros og opmuntring
- - Tryghed og ingen stress
- - Tid til tøffetid
- - Sjov og ballade
- - Kreativ udfoldelse
- - Sprogstimulering
- - Styrkelse af motorikken
- - Sund og varieret kost
Alle børnene får hver deres personlige rygsæk med navn til deres skiftetøj. Så kan mor og far få den med hjem i weekenden og opdatere den.
De får også en kanin med navn på, som de får en måned før de starter hos mig. Så kan mor og far gå lidt rundt med den eller sove med den, så den "dufter af mor og far". Derefter skal den med hver dag, så den kan give tryghed, når de skal sove. Især tiltænkt de børn der ikke bruger sut .